Hvorfor denne temadag?
Debatten om børn og unges skærmvaner fylder stadig mere – og med god grund. Den sti-
gende tid der bruges på skærmen, går ofte fra nærvær, fysisk aktivitet, leg og gode (og
dårlige) fælles oplevelser – og dermed fra nogle af de centrale udviklingsarenaer, som
børn og unge har brug for i deres personlige, faglige og sociale udvikling.
For mange familier er digitale platforme blevet en integreret del af hverdagslivet og foræl-
dreskabet. På de sociale medier florerer populære forældrefora der giver forsimplede svar
på komplekse spørgsmål (det mest googlede spørgsmål handler om, hvordan man sætter
grænser uden at skabe konflikt). Mange forældre og ældre elever søger og finder mulige
diagnoser, når der opleves mistrivsel – og det influerer på forståelsen, sproget og tænknin-
gen om den manglende trivsel.
Mange pædagoger og lærere oplever, at mange børn har fået sværere ved at indgå i fæl-
lesskaber, og at der er sket en markant stigning i opmærksomhedsudfordringer og støtte-
behov i undervisningen. Eksperter peger på en sammenhæng mellem digital adfærd og
mistrivsel, herunder negativ kropsopfattelse, angst, depression og spiseforstyrrelser.
Traditionelt har skoler og daginstitutioner haft en opfattelse af, at det, der sker i børns fritid,
ikke er deres anliggende. Men det perspektiv er under forandring. I takt med at fritid og
skoleliv væves tættere sammen – især gennem digitale relationer – bliver det også et an-
liggende for PPR. Det kalder på, at vi i PPR og med pædagogisk- psykologiske briller ud-
vikler et mere nuanceret sprog og en fælles faglig forståelse af, hvordan vi rådgiver og
vejleder i en digital tidsalder. Hvordan forstår og håndterer vi børns og unges mistrivsel i
en digital tidsalder, hvor skærmen ikke bare er en platform – men ofte et helt livsrum?